Sider

fredag den 27. april 2012

10 år = Tinbryllup i dag

I dag skal jeg fejre tinbryllup med min mand.


Min mand er sådan én der altid skal give én et kram når man har hænderne allermest fulde, sådan én der kysser en kærligt men skævt i øjet eller på næsen fordi han ved det irriterer en, sådan én der stadig griner oprigtigt af ens virkelig dårlige vittigheder, sådan én der kommer med blomster når han synes man ser lidt for træt ud, sådan én der med et glimt i øjet påstår at han lider af ungdomssløvsind i håb om at slippe for at lave noget, sådan én der bare er omsorgsfuld og interesseret og vidunderlig - han er sådan én man hverken kan eller vil leve uden!

I går eftermiddags kom han hjem med blomster, og sådan er han - han kan ikke vente, når han har sat sig noget for!

At dømme på blomsternes farve, så har han vist smugkigget på mine seneste hæklerier:


og som han siger (mens han vifter fjollet med armene som om han strikker) "det er vildt man kan lave sådan noget med en pind og en snor"... Sådan er min mand - skøn og skør!!

torsdag den 26. april 2012

Inspira update #1

Det er ved at være nogle dage siden jeg sidst har haft min Inspira i hænderne, men det går fremad med den.

Jeg har faktisk haft pillet op helt ned til den baltiske fletning, for jeg kunne simpelthen ikke få Drops Delight garnet til at blive tykt nok som kontrast til nepal'en (som er mine primære rester). Så i stedet valgte jeg sort nepal som baggrunds farve - og man er jo blot en begynder, for i dag fandt jeg ud af at den sorte nok burde ha' været brugt til retmaskerne, for at give det fedeste udtryk, men pyt med det - jeg tror faktisk den bliver en ret flot ponchodisse alligevel:



tirsdag den 24. april 2012

Filcolana leg

Solskin, en sjov idé og fantastiske farver - i dag har jeg bare lyst til at lege med Filcolana!


mandag den 23. april 2012

Mohair muslinger

Jeg har simpelthen udviklet en svaghed for blandingen af mohair og Rasmillas tynde garner!

Tanken om kombinationen kan få det til at krible i mine fingre, for det er skønt at arbejde med, men desværre har jeg fået fingerene i en måske lidt for billig mohair der skulle skamme sig ;-)


På nøglen ser det total lækkert ud! Blødt, florlet og en lækker farve - men det bliver bare ikke særlig kønt når den er hæklet op! Jeg leger med muslinger på nål 7 og meningen var, at det skulle blive et storhullet, let og sommerlig sjal - i stedet virker det bare tykt, vinteragtig og brugt! Hmmm... 

Nu bliver det lavet færdigt, for denne tarvelig mohair tillader nemlig hverken fejl eller op pilning - og så krydser jeg fingre for at det måske bliver lidt sejt alligevel!

Anyway, så har jeg i dag en aftale med dem her:


- der skal nemlig arbejdes lidt på den naturlige 'patina' i form af en lang gåtur i skoven - for helt nye converse er bare så iøjnefaldende :-)

lørdag den 14. april 2012

Haveliv

I dag skal livet dyrkes i haven! Der skal hverken hækles, strikkes eller gøres andet end praktiske ting der hører til udenfor (i hvertfald så længe solen skinner)!

Dicte skal finde ud af hvor hendes mariehøns skal bo


Jeg skal plante georginer


Og så skal der fjernes mælkebøtter (hvis jeg da nænner det..)


Og ikke mindst skal der hygges om kaninerne som alle skal en tur på græs! Se lige denne lille tyksak fra Kastanies kuld - den er da bare for nuttet!


God weekend til jer alle!

onsdag den 11. april 2012

Jeg er vild med Pickles..

Jeg er ikke specielt glad for syltede agurker, men jeg er vild med Pickles  af den her slags:


På deres hjemmeside kan du finde rigtig mange sjove opskrifter og de fleste er tilmed gratis (dog ikke i alle størrelser)!

Se f.eks denne stjerneponcho http://www.pickles.no/stjerneponcho/ strikket i daisy mønster så den ser hæklet ud - den er da for CUTE, og den findes også til voksne - Yay!

Jeg får hold i nakken hvis jeg ikke snart tager mine begejstringsarme ned igen, og så må jeg se at blive færdig med min Inspira så jeg kan strikke nogle Pickles.. 

Ha' en god dag!

mandag den 9. april 2012

Inspira cowl i restegarn - på en regnvejrsdag..

Jeg arbejder stadig på at få ryddet ud i mit restegarn, og nu har jeg fundet det perfekte projekt -> nemlig en ponchohalsedisse der hedder "Inspira cowl" på Ravelry (gratis opskrift)!

Faktisk var jeg allerede startet før påske på pind 3,5 - men efter flere forsøg på at lave picotkanter (der ikke ruller) fandt jeg tricket på Charlottes blog med at lave picotkanten dobbelt - så jeg besluttede at starte helt forfra på pind 5!

Jeg har (efter at ha' brugt en hel dag på at studere andres projekter på Ravelry) slået 168 masker (til str. S/M) op på rund pind 5.0, og har startet med den foldet picot kant ala Charlotte, og dernæst den baltiske fletning - som faktisk er meget nemmere end den ser ud (altså, efter et forsøg eller 2 finder man hurtigt ud af teknikken så det bliver flot) - nu krydser jeg fingre for at den bliver flot!



Jeg bruger dobbelt tråd Drops Delight flerfarve garn til vrangmaskerne og rester af nepal, lima, karisma og merino uld til retmaskerne! Jeg laver Steampunk versionen med rib sektionerne 12, 6, 3!

Og så sad jeg lige her og tænkte - "Er der mon andre der vil strikke med?" Det kunne nemlig være super sjovt, at se andres færdige resultater og farvesammensætninger - så hvis du er frisk på noget restestrik, så skriv et link til din blog i kommentar feltet, så vi sammen kan blære os med det færdige værk :-)

søndag den 8. april 2012

Lykkedyr -> en hel håndfuld

Jeg blev bidt af at hækle lykkedyr i går, og det blev sørme til en hel håndfuld:



Grundopskriften er ens for alle:

Hæklenål 3 (eller hvad der svarer til det restegarn du vælger at bruge)
Garn type: 8/4 bomuld (eller hvad du har af rester der passer til valgte nål størrelse)

Start med 3 lm saml til en ring, 6 fm i ringen (eller prøv magic loop)

1. omg: 2 fm i hver maske = 12
2. omg: 1 fm, 2 fm i 1 = 18 m
3.- 6. omg: 1 fm i hver maske = 18 m
7. omg: hækl *2 fm sammen, 2 fm* = 12 - nu puttes der fyld i
8. omg: hækl de resterende fm sammen 2 og 2 = 6 fm - afslut og sy sammen!

Frø:
Øjne:
7 lm samles til 1 ring - hækl 1 fm i hver af de 7 masker, gentag 1 gang, men før der afsluttes syes der et 10mm rulleøje i - når det er placeret pænt kan man stramme en smule til med afslutningsmasken så der dannes en ring rundt om rulleøjet. Lav endnu et magen til.

Sy dernæst øjnene på hver side af afslutningsringen. Munden broderes som man synes - det kan f.eks være som et V eller en bred mund som jeg har lavet.

Kat:
Se tidligere indlæg :-)

Gris:
Ørerne hækles på samme måde som katten - direkte på i en vilkårlig maske ved siden af afslutningsringen. Venstre øre startes oppefra med 3 lm, 1 stgm, ½stgm 1 fm - alle i samme maske. Højre øre hækles nedfra med 1 lm, ½ stgm, 2 stgm alle i samme maske - afslut og væv snoren ned langs den sidste stgm til hæftning. 10 mm rulleøjne og en lyserød knap som tryne - nemmere bliver det ikke.

Panda:
Øjne - hækl 3 lm og saml til en ring, hækl 4 fm efterfulgt af 1 hstgm, 1 stgm, 1 hstgm afslut med 1 km. Lav endnu en. Monter sammen med et 10 mm rulleøje.

Ører - hækl 4 lm og saml til en ring. Hækl 2 lm og 7 hstgm i ringen (disse samles ikke til en ring, men formes som en halvcirkel). Hækl endnu en og monter ørene på hver side af afslutningsringen.

Fisk:
Finnerne hækles i 3. række fra afslutningsringen, sæt tråd til i en vilkårlig maske, hækl 3 lm og 4 stgm i denne maske, spring 2 rækker over og hækl 1 km, fra denne km hækles 2 lm og 4 hstgm - du er nu nået til start runden - hækl i venstre side: *4 lm og 4 dstgm + 1 trstgm*. Bryd garnet og sæt det til i samme start maske bare i højre side og gentag *-*. Sy 10 mm rulle øjne på :-)

Bemærk: disse er forbudt for babyer og småbørn under 3 år på grund af rulleøjne, knapper og størrelse!

lørdag den 7. april 2012

Lykkedyr -> kat

Jeg hækler nuttede små lykkedyr i dag! Lykkedyr der kan bruges som nøgleringe, mobilvedhæng, barnevognskæder eller andet sjovt!

De er super nemme og ikke mindst sjove at lave, og i dag får I grundopskrift og designet på en kat:


Hæklenål 3 (eller hvad der svarer til det restegarn du vælger at bruge)
Garn type: 8/4 bomuld (eller hvad du har af rester der passer til valgte nål størrelse)

Start med 3 lm saml til en ring, 6 fm i ringen (eller prøv magic loop)

1. omg: 2 fm i hver maske = 12
2. omg: 1 fm, 2 fm i 1 = 18 m
3.- 6. omg: 1 fm i hver maske = 18 m
7. omg: hækl *2 fm sammen, 2 fm* = 12 - nu puttes der fyld i
8. omg: hækl de resterende fm sammen 2 og 2 = 6 fm - afslut og sy sammen!

Kat:
Ørerne hækles direkte på i en vilkårlig maske ved siden af afslutningsringen. Venstre øre startes oppefra med 3 lm, 1 stgm, ½stgm 1 fm - alle i samme maske. Højre øre hækles nedfra med 1 lm, ½ stgm, 2 stgm alle i samme maske - afslut og væv snoren ned langs den sidste stgm til hæftning.

Der broderes (med kontrast farve) 3 streger i pande (den miderste lidt længere end de andre), 3 streger i hver side. Øjne syes på, næsen syes 4-5 gange rundt om 2 m, og et enkelt sting ned i midten,

Hæft ender og brug den til noget sjovt!


Jeg har brugt 10mm rulleøjne til påsyning (købt i Stof & Stil), men du kan også hækle øjnene selv hvis du vil.